Lysten til at lavet frivilligt, ulønnet arbejde vokser. Det er sket en stigning på 30 procent i forhold til for ti år siden. Stigningen skyldes især, at flere ældre engagerer sig i det frivillige arbejde. De ældre har mere fritid, flere har fået efterløn og ældre har i dag et bedre helbred og større overskud til frivilligt arbejde. Som engageret i frivilligt socialt arbejde er jeg gået fra at være en "ældrebyrde" og til at være en "ældrestyrke". Det grå guld har jo mistet deres værdi på arbejdsmarkedet og den skal vi altså nu finde i det frivillige. Det frivillige arbejde kan blive til guld og velfærdssamfundets ressource. Her er løsningen på dets problemer.
Sociale problemer kan løses med kommunal frivillighed og indgåelse af partnerskaber. Hjemmehjælperen, der arbejder på akkord i minuttyrani med manualer og stregkoder får bare lidt kommunal frivillighed, der måske så kan give lidt tid til pusterum eller tid til at give de gamle og syge tilstrækkeligt med respekt og menneskelig omsorg. Vi får løst nogle omsorgsopgaver til en billig penge og arbejdet tages fra de professionelle og uddannede, der kunne være ansat på almindelig løn - og ansættelsesvilkår og med anstændige arbejdsbetingelser.
Frivillig gråzone
Det er opmuntrende, at flere får lyst til frivilligt arbejde og give medmenneskelig omsorg, skabe sociale netværk og møde mennesker i øjenhøjde og med større grad af ligeværdighed. De frivillige er fleksibel i forhold til menneskers behov, som jo ikke altid opstår mellem 8.-16. Desværre fravælger de fleste frivillige bestyrelses- og organisationsarbejdet og de efterspørger afgrænsede projekter. De fleste frivillige er i dag trækfugle og man kan ikke opfinde og styre de frivillige til at udføre nøjagtigt de opgaver, man gerne vil have løst. Jeg er også overbevidst om, at dem som arbejder frivilligt med misbrugere, sindslindende, hjemløse, prostituerede, voldsramte kvinder og forældre med anbragte børn ikke oplever flere frivillige. Den type frivillighed er både for besværlig og for krævende.
Men alle frivillige kan kun give vores socialminister Eva Kjer Hansen ret, når hun siger ”frivillighed tænder en indre varme, både hos den der giver og den, der modtager”, men frivilligt arbejde er på vej ind i en gråzone. Frivillige er ikke systemets forlængede arm og de frivillige skal ikke bruges til at ”feje op” efter nedslidningen af velfærdssamfundet eller lappe på omsorgshuller i den sociale sektor.
Amerikanske tilstande
De ældre strømmer til det frivillige arbejde. Vel at mærke de stærke og veluddannede ældre, der ind imellem spændende rejser, næste dags plads på golfbanen, med frivilligt arbejde kan hjælpe ældrebyrden af dårligt uddannede og nedslidte ældre. Vi er på vej til amerikanske tilstande, hvor den sociale indsats i høj grad er overladt til hattedamer, foreninger, kirkelige organisationer og private virksomheders gode vilje. Frivillighed er en samfundsressource, men det er en samfundsopgave, at sikre alle ordentlige solidariske sociale forhold. De frivillige skal ikke løse opgaver, som det offentlige har en forpligtelse til og vi må undgå en gråzone af kommunal frivillighed. En kommunal frivillighed under offentlig kontrol. Disse kommunale frivillige risikerer at få mundkurv på. Det er jo fra kommunerne de fleste frivillige organisationer henter deres tilskud. Med øget frivillighed kan VK-regeringen retfærdiggøre sit skattestop, svigtet i det offentlige og de øget sociale besparelser.
|
